Nyhed
LouLy Crochet // Anettes Sweater

LouLy Crochet // Anettes Sweater

60,00 DKK

ANTAL

Anene’s Sweater er en blød og feminin sweater med en løs, oversized pasform og et enkelt, luftigt
udtryk.
Sweateren er hæklet på en stor nål i det lette og fluffy Bella-garn fra Permin, som gør den blød,
luftig og næsten vægtløs. Den bådformede halsudskæring giver sweateren et feminint og elegant
udtryk, mens den rummelige pasform gør den behagelig og afslappet at have på.
Sweateren hækles nedefra og op, og ærmerne hækles direkte på sweateren. Opskriften indeholder
både lange og korte ærmer, så du selv kan vælge det udtryk, du ønsker.
Anette’s Sweater er opkaldt efter min mor, Anette, og er inspireret af de sweatre, min Bedste
strikkede til hende i 1980’erne.
For mig rummer de minder om familie, varme og tryghed – og om håndarbejde, hvor der altid lå
tid, omsorg og kærlighed i hver eneste maske.
Det enkle, løse og stormaskede udtryk fra dengang har jeg fortolket i min egen hæklede version.
En sweater inspireret af noget, der blev skabt før mig – og som nu får lov til at leve videre i nye
masker og nye minder.


Størrelser
(XS) S (M) L (XL)


Mål
Bredde, overvidde: ca. (102) 110 (120) 128 (138) cm
Længde målt midt bagpå og ned: ca. (51) 53 (53) 56 (60) cm


Garn
Lange ærmer: (250) 250 (300) 350 (350) g Bella by Permin
Korte ærmer: (200) 200 (250) 300 (300) g Bella by Permin


Vejledende hæklenål
10 mm til selve sweateren
9 mm til fastmaskekanterne


Hæklefasthed i stgm, hæklenål 10 mm

10 × 10 cm = 9 stgm × 6 rækker


Hæklefasthed – vær opmærksom
Jeg hækler relativt stramt, så selvom den vejledende hæklenål er 10 mm, vil mange opleve, at de
skal gå en nålestørrelse ned for at ramme den angivne hæklefasthed.
Det anbefales derfor altid at lave en hækleprøve, inden arbejdet påbegyndes, så mål og pasform
opnås som ønsket.